Skab åbenhed om ordblindhed – så den ikke begrænser nogen

Foredrag om livet som ordblind som over 15.000 allerede har hørt

Skab åbenhed om ordblindhed
– så den ikke begrænser nogen

“Jeg er ordblind med først og fremmest et menneske”
Jesper Sehested – ordblind, forfatter og foredragsholder

Du vil hjælpe dine ordblinde elever

Du gør hvad du kan for at hjælpe dine elever fagligt, men kommer til kort, når det handler om at få styr på følelserne omkring ordblindheden.

Eleverne ved det, du ved det. Det er ingen hemmelighed, at det er sværere at komme igennem de mange skoletekster, når man er ordblind. Og at føle sig anderledes, uintelligent og doven gør det ikke lettere at afkode de drilske bogstavlyde. 

Måske står du også med nogle ordblinde elever, som har svært ved at tage hjælpemidlerne til sig. Den tekniske del kan de godt, hvis de vil. Men at acceptere, at hjælpemidlerne er nødvendige er langt sværere, for her bliver det tydeligt at man er anderledes.

Dine elever mangler en positiv rollemodel. En som har accepteret sin ordblindhed. En som har klaret sig igennem skolen og har en uddannelse på trods af sin ordblindhed. En som viser at åbenhed omkring sin ordblindhed bringer mange muligheder med sig på vejen ud i livet.

Du kan ikke selv give dine ordblinde elever alt det. Du er læreren, som ikke har prøvet det og du kan alt i dine elevers øjne. Så du kan sige nok så mange gange, at de skal rejse sig, blive ved med at prøve og kæmpe for at blive bedre til at læse og stave. Du er jo ikke ordblind, så hvad ved du om det?

Foredraget “Fra 71 fejl i diktat til uddannelse… og nu forfatter” er løsningen til jeres elever

Her får alle dine elever indblik i livet som ordblind. Særligt dine ordblinde elever kommer til at se, at de ikke er alene om at have svært ved at lære bogstaverne og deres lyde at kende. Og kommer de til at se at ordblindheden ikke skal begrænse dem i at opnå deres drømme.

“Det var virkelig knald-godt, og jeg anbefaler dig alle de steder jeg kan komme i tanker om”
– Pernille B. Andresen, Ordblinderådgiver i Esbjerg

“…Efterfølgende har foredraget fortsat sat spor sådan at ordblindhed er noget man naturligt kan tale om i endnu større grad. For nogle ordblinde er det til tider svært at affinde sig med dette handicap, og her er det godt med en voksen som Jesper der er et positivt spejlbillede.

Stor anbefaling herfra!”

– Christina Bang og lærerteamet på 6.årgang på Tove Ditlevsens Skole, 2023

Du vil gerne have alle lærerne til at støtte jeres ordblinde elever

Jeres ordblinde elever får alt den danskfaglige støtte og undervisning, de skal. Men der mangler noget. Du sidder måske med en fornemmelse af, at mange af de ordblindes andre lærere tænker: “Det der ordblindhed, det ordner de i dansktimerne.”

Du ved også godt, at det kan være svært at have fokus, tid og overskud til både at nå sine faglige mål og få alle elever med ordblindhed til at følge med i samme tempo, som deres klassekammerater. Bare det at kende til de basale funktioner i hjælpemidlerne halter, så de ikke kommer i spil i deres undervisning af jeres ordblinde elever.

De fleste lærere kender jo til ordblindhed. Det er ikke nyt, at nogle elever har svært ved at lære at læse og stave. De ved også godt, at det er det, som skaber udfordringerne, når fagene bliver mere skrifttunge. Men alligevel er det som om, de ikke rigtig kan knække koden til at få de ordblinde elever med på samme niveau som de øvrige elever.

Som ligeværdig kollega kan det være svært at sige: “Du skal gøre sådan og sådan i forhold til de ordblinde eleverne i matematik.” Så du vil ønske at der var nogen, som kunne hjælpe dig med at give et helhedssyn på de ordblindes behov i alle fag. Altså skifte kollegaernes perspektiv på tilgangen til at støtte jeres ordblinde elever.

Med foredraget “Hvem får LST op af tasken? – så de ordblinde elever viser, hvad de kan i alle fag” får alle lærere redskaberne til at støtte jeres ordblinde elever

Alle lærere får indblik i livet som ordblind og hvorfor man ikke bare tager hjælpemidlerne op af tasken, selvom de kan være vejen til at forstå tekster og blive bedre i alle fag. Det bliver tydeligt at alle lærere er en vigtig brik i at skabe en kultur, hvor også de ordblindes udfordringer hilses velkomne.

“Jespers foredrag gav os en rigtig god indsigt i, hvad det følelsesmæssigt vil sige at være ordblind. Vi fik samtidig en forståelse af de adfærdsmønstre, der kan følge med det at være ordblind. Alt sammen blev formidlet med kæmpe entusiasme og en god portion humor.”
– Søren Kristiansen, Læsevejleder – Ida Holsts Skole

Du ønsker, at de ordblindes forældre kommer endnu mere på banen

Du og dine kollegaer er kun sammen med jeres ordblinde elever i skoletiden. Efter skoletid er det forældrene, som støtter med lektierne. Men du synes ikke, at forældrene er klædt godt nok på til at hjælpe deres børn.

Ikke at forældrene skal kunne undervise deres børn, men de forstår måske ikke til fulde de udfordringer som børnene tumler med. De er måske ikke selv ordblinde og har aldrig haft svært ved at lære at læse og stave. Måske har forældrene også mistet optimismen på deres børns vegne og frygter, at de får svært ved at få en uddannelse.

Eller også er de selv ordblinde, men har lykkelig glemt hvordan det var at være ordblind i folkeskolen. Eller måske har de fortrængt en svær skoletid og derfor ikke ser sig selv i stand til at hjælpe deres børn.

Uanset forældrenes egen historik omkring ordblindhed, så drømmer du om, at de kan støtte endnu mere og arbejde med de emotionelle følger af ordblindhed derhjemme. 

Med et skole-hjem-samarbejde, der spiller, så ser du, at jeres ordblinde elever kommer til at stråle. De får både det faglige med i skoletiden og opbakningen til at fortsætte selvom det er svært med hjemmefra. Et drømmescenarie.

Foredraget “Mit barn er ordblind, men det betyder ikke…” er viden og indsigt til forældrene

Drømmen er ikke så langt væk. Jesper Sehested fortæller forældrene fra en ordblinds synsvinkel, at man både er god nok som menneske, kan få en uddannelse og være glad for sit liv, selvom man er ordblind. Det giver både forældrene viden, indsigt og optimisme omkring deres børn og ordblindheden. Alt det bidrager til at forældrene bliver endnu bedre samarbejdspartnere omkring udviklingen af deres ordblinde børn.

Nu kan vi se at der er mange veje som ordblind. Det var
dejligt, at få hands on på udfordringerne, så nu skal vi hjem og snakke om værktøjerne.
– Mor og far til Bastian på 12 år, som netop er testet ordblind

Fakta om ordblindhed:

Der er 7-8 pct af befolkningen som er ordblinde. Det svarer til ca. 400.000 danskerne. Det betyder også at der i en klasse med 28 elever i gennemsnit er to elever, som er ordblinde.

Ordblindhed er vanskeligheder med at lære bogstaver og de tilhørende bogstavslyde, også kaldet fonologiske vanskeligheder. Med andre ord, at det er svært at lære at læse og stave. Det kommer tydeligt til udtryk i danskfaget, men også i øvrige fag, hvor læring er baseret på skriftsprog.

Hvis en eller begge forældre er ordblinde øges sandsynligheden for at deres børn er ordblinde, da man kan være arveligt disponeret for ordblindhed.

Når I har hørt foredraget, er I tættere på ordblindheden

Når du og de øvrige lyttere har hørt et foredrag er I ikke i tvivl om, at ordblindheden

  • ikke begrænser en i at opnå sine drømme
  • blot er en lille del af det menneske, som har svært ved at lære at læse og stave
  • ikke er en god idé at skjule

Åbenheden om ordblindheden i et positivt og trygt miljø gør forskellen, både for det ordblinde barn, dets lærere og forældre.

Book et foredrag, hvis du vil skabe et godt liv for dine ordblinde elever

Hvis du er dansklærer i folkeskolen, læsevejleder, faglærer på en FGU, ordblindekonsulent, PPR-medarbejder, bibliotekar eller lignende og gerne vil gøre en forskel for de ordblinde elever på din skole, bibliotek eller kommune, så er foredragene med Jesper Sehested noget for dig.

Har du fokus på:

  • at hjælpe jeres elever, så er ‘Fra 71 fejl i diktat til uddannelse… og nu forfatter’ det du skal kigge nærmere på.
  • at give dine lærerkollegaer et løft i viden om livet som ordblind og brug af hjælpemidler, så er ‘Hvem tager hjælpemidlerne op af tasken? – og skaber gode vaner’ relevant for jer.
  • at øge de ordblinde forældres forudsætninger for at støtte deres børn bedre i det daglige, så er ‘Mit barn er ordblind, men det betyder ikk…’ det foredrag I skal have.

Med sin holistiske tilgang til livet som ordblind giver Jesper jer et foredrag, der rykker jeres tanker om ordblindhed

Når I har hørt et af Jespers foredrag vil I med garanti have opdaget noget nyt omkring ordblindhed. Med sin autentiske facon, åbenhed og humoristiske tilgang til sit eget liv som ordblind leverer Jesper viden og indsigt i livet som ordblind. Som et levende bevis på, at åbenhed giver muligheder som ordblind, giver han både jeres ordblinde elever mod på mere og deres lærere, klassekammerater og forældre et positivt syn på de ordblindes evner og fremtidsmuligheder.

Jesper har været der selv

Med en skoletid uden succes med bogstaver følte Jesper sig anderledes og gjorde alt, hvad han kunne for at skjule sin ordblindhed.

Trods sine lange og vedvarende forsøg på at få bogstaver og bogstavlyde til at give mening, endte Jesper med at få 71 fejl i diktat ud af 92 mulige i 9. klasse.

Lærerne omkring Jesper gjorde mange ting i den bedste mening, men når bogstaverne og deres lyde simpelthen ikke ville sidde fast, greb han fat i overlevelsesstrategierne: klassens klovn og ballademageren. 

Jesper havde altid fået at vide af sin lærer, at han skulle være kreativ. Men hvad betød det? Tegne havde Jesper ikke talent for, så hvad kunne han så blive til? 

Så Jesper tog i 10. klasse. Her endte han ikke med at lære at læse og stave, men han ændrede sit syn på sig selv.

Det blev startskuddet til Jespers rejse mod at få en uddannelse. Han skulle et par omveje, men han tog al den læring med sig han kunne undervejs. For ham var der noget lærerigt i hvert valg han traf.

Undervejs gik Jesper fra at afvise at bruge sine tekniske hjælpemidler til at kunne være åben og spørge om hjælp. Og videre til at bruge sine hjælpemidler, så han selv kan lave og rette sine tekster og læse tykke bøger.

Efter endt uddannelse begyndte Jesper at arbejde med ordblindhed i sin egen virksomhed og lavede sin hjemmeside etlivsomordblind.dk. Rigtig mange læste med på siden og det gav Jesper blod på tanden til at fortælle og skrive mere.

‘Michael og Bogstavbjerget’ er Jespers første bog, som handler om den ordblinde dreng Michael som bestiger sit eget bogstavbjerg. På toppen af bjerget er alt muligt og hans ordblindhed begrænser ham ikke. 

Det var den bog Jesper ville have ønsket var der, da han selv var dreng i et virvar af bogstaver, følelser og tvivl på sig selv. Bogen er derfor udstyret med en lang række spørgsmål til historien, så både det ordblinde barn og dets forældre og lærere kan få en snak om hvordan det er at være ordblind. Ikke bare at man har svært ved at lære at læse og stave, men hvad det gør ved ens selvopfattelse, selvværd og selvtillid.

Siden har Jesper også skrevet ‘Nikolaj og det slimede eksplosive bogstavmonster’ til de lidt yngre børn, som også har svært ved at knække læsekoden. Den er også skabt så både børn og voksne kan få en dialog om, hvordan det er at have svært ved at lære at læse og stave.

‘Mit liv som ordblind i folkeskolen’ har Jesper skrevet til alle ikke-ordblinde, så de kan komme ind i hovedet på en ordblind. Med de typiske hverdagssituationer set fra en ordblinds synsvinkel bliver ikke-ordblinde klogere på, hvordan man ikke skal gøre for at hjælpe en ordblind elev, klassekammerat eller barn.

Udover at skrive bøger om livet som ordblind hjælper Jesper også ordblinde børn og deres forældre i sit arbejde som mentor og forældrerådgiver. Her kommer Jesper helt tæt på andre ordblindes daglige udfordringer med ordblindheden og hjælper dem med at skabe et solidt fundament af selvværd og selvtillid, som de kan bruge i deres videre færd i skolesystemet og videre ud i voksenlivet.

Med sin egen ordblindhed og erfaringer fra andre ordblind tager Jesper også rundt med sine ordblindekurser og foredrag, og hjælper børn, lærere, forældre og bedsteforældre med at åbne op om ordblindheden.

Jespers mission er, at ingen ordblinde skal føle sig alene med deres udfordringer eller lade sig begrænse sig i deres drømme. For som Jesper siger: Det er ikke din ordblindhed der begrænser dig, det er dine tanker!

Interesseret i at få Jesper ud til at holde et foredrag?

Så ring til Jesper på 23720231 eller skriv til jesper@etlivsomordblind.dk i dag.

Når du ringer kan Jesper fortælle mere om de enkelte foredrag og hvilket der passer bedst for jer. 

Prisen afhænger blandt andet af antal tilhørere og transporttid. Jesper kan give dig en pris, når du ringer.


“Selvom der var fejl i Jespers diktater, så var der ingen fejl i Jespers fantastiske foredrag, som både oplyste og inspirerede vores unge mennesker på Bellahøj Skole. Det gav et dejligt ærligt indblik i, hvordan barndommen, ungdommen og voksenlivet ser ud som ordblind. De udfordringer man møder, og hvilke stier man kan vælge at gå. Det er nemlig ikke altid hovedvejen, som fører en det rigtige sted hen i livet. Vi vil til hver en tid anbefale Jesper til andre, og vi vil ligeledes booke hans foredrag igen”.
Ida Marie Hindberg Nielsen Lærer, Bellahøj Skole

“Jesper leverer en inspirerende og tankevækkende historie med humor og ærlighed, som absolut alle kan lære noget af. Det er ikke kun en fortælling for andre ordblinde, men også et vigtigt perspektiv for børn, voksne, lærere og forældre, som kan få udvidet deres horisont omkring ordblindhed, eller måske bare have behov for at blive inspireret af Jespers fortælling om at klare sig gennem uddannelse og bøger på trods.”
– Frank Barin, Vejleder, FGU Sønderjylland

HAR AFHOLDT FOREDRAG FOR:

Antvorskov Skole*
AOF Gladsaxe
Auraskolen
Bellahøj skole
Biblioteket i Herning
Bordings Friskole
Borgerskolen
Brattingsborgskolen
Brønderslev Bibliotek
Brørupskolen
Campusskolen Ringsted
Center for dagtilbud og skoler i Ishøj
CFU Nord
CPH 2019 – Conference on Literacy
Dueholmskolen
Ebeltoftskole
Egtved Skole
Ellebjerg skole
EUC Nordvest
FGU Haderslev
FGU Holbæk
FGU Rødekro
FGU Syd- og Vestsjælland
FGU Tønder
Firkløverskolen
Fortunaskolen
Forældrenetværket i Frederiksværk
Fourfeldtskolen
Frederiksberg VUC & STX
Fælleshåbsskolen
Gentofte Hovedbibliotek
Gladsaxe Pædagogiske Videncenter
Global Dignity Boys
Halsnæs Kommune Jobcentret
Hanebjerg skole
Havdrup Skole
Hedensted Bibliotek
Hellevad Børneunivers
Helsinge Bibliotek*
Helsingør Ungdomsskolen 10. klasse
HF & VUC FYN
Hjørring bibliotek
Holbæk Bibliotek*
Holbæk skole – Afd. Absalon og Afd. Bjergmarken
Holmegaardskolen
Holstebro bibliotek
Hotherskolen
Hovedstadens Ordblindeskole
IT Leders netværk
Johannesskolen
Kastanievej Efterskole
Kerteminde Byskole
Kibæk skole
Kildedamsskolen

Klostermarksskolen
Kragelund Efterskole
Kroggårdsskolen
Køge lille skole
Landsforeningen af Læsepædagoger (Munkebjergkonfercnen)
Mariager skole*
Nislevgaard efterskole
Nordagerskolen
Nordvangskolen
Odense Kommune
Ordblindedag på Bymarkskolen
Ordblindedag på Mors for 4.-6. klasse
Ordblindedage i Greve
Ordblindedage på Mors for 7.-9. klasse
Petersmindeskolen
Pilegårdsskolen
Poulstrup Friskole og Børnehus
Ringkøbing skole
Rågelund Efterskole
Sakskøbing Skole
Salling Efterskole
Sankt Joseph skole
Sdr. Bjert centralskole
Sdr. Omme skole
Seden Skole
Silkeborg Kommune – Pædagogisk Praksis og Læring
Sjælsøskolen
Skelgårdsskolen
Smidstrup Skærup Skole
Social & Sundhedsskolen Hernings
Solbjergskolen
Sophienborgskolen
Sophieskolen
St. Magleby Skole
Stevns Bibliotekerne
Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle GF1-elever
Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle lærere
Sønderborg Kommune
Søndre Skole
Tallerupskolen
Thy-Mors HF & VUC
Tradium
Tølløse skole
UBK Frederikssund
UngdomsCenter Vejle
Unge i Beredskabet
Varde Bibliotek
Vrigsted Efterskole
VUC Lyngby
Øster Jølby skole
Aabenraa Bibliotek
Aalborg Bibliotekerne*
Aalborg PPR – Den Mobile Indsats
Århus Tech